Hurtige biler, smukke biler og luksus biler. Tre ting som de fleste sætter pris på, men for nogen af os er det mere en bare en “ting”. Desværre er afgifts-danmark et skidt sted at være bosiddende hvis man gerne vil have mulighed for at anskaffe sig nogle af de lækre biler på markedet. For det første er de allerede dyre når de forlader fabrikken da de gerne er fyldt med alverdens udstyr og mange af dem er helt eller delvist lavet med håndkraft. Dertil kommer så den danske afgift på flere hundrede procent og så naturligvis momsen oveni.
Skal man have en flåde af biler så bliver man enten nødt til at have rigtig mange penge eller alternativt flytte til et land hvor bilerne er væsentligt billigere. I nabolandet Sverige kan du få masser af hurtige biler til priser der er til at betale for almindelige mennesker, så det er absolut værd at overveje hvis du gerne vil have en stor bilpark.